Glædelig Jul

Julen 2023

Hvad du ønsker, skal du få ………

Jeg vil ønske dig den bedste jul.
Med tid til dig.
Tid til dine relationer.
Nærvær.
Kærlighed.
Og gaver
– i både det indre og ydre.

Hvad du ønsker, skal du få ………..
Opfyldes dine ønsker ikke juleaften – eller julenat.
Så vid, at de skibe du har sat i søen, kommer i havn.
På et eller andet tidspunkt.
Når blot, du bliver ved med at nære dem.

Så vær bevidst i dine ønsker og valg.
Brug julen viist.
Brug lidt af juletiden til at kikke tilbage.
Kikke tilbage på, hvad du har opnået.
På, hvor du er i dag.
Ikke bare på ydre omstændigheder.
Men lige så meget, hvor er du i dig selv.
Hvilke kvaliteter har du oparbejdet.
Og hvordan kan du se, at du nu mestrer noget, du tidligere havde ønsket dig?

Og brug lidt at julen i stilhed.
I dit eget nærvær.
I naturens nærvær.
I altets nærvær.
Og bliv der bevidst om, hvad det er, du virkelig ønsker at skabe i det kommende år.

Juletiden er så nærende en tid.
Når du tager dig tiden.
Når du tillader stilheden.
Og lader nærværet træde frem.

Giv dig tid til dig.
Og tillad dig, at gøre lige præcis det, som dit hjerte kalder på.

Og husk,
I dag er det vintersolhverv.
I det vender det.
Vores ydre lys begynder at tiltage.

Og lige om lidt er der forår.
Og vores frø begynder for alvor at spire.

Rigtig glædelig jul til dig og dine, 
Kærligst Rikke

 

“Hjertet har sine egne grunde, som forstanden intet kender til”
Blaise Pascal

 

.
Har du brug for hjælp til at slippe året der gik? 

Åbningstider mellem jul & nytår
27. og 28. december 08.00-16.00
29. december 08.00 – 14.00

.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *